Vedtægter


Vedtægter for Virksund Havkajakklub

Navn.

§ 1, stk. 1: Klubbens navn er Virksund Havkajakklub (VHK). Klubbens hjemsted er havnen i Virksund, Skive kommune.

 § 1, stk. 2: Klubben er medlem af SIS (Skive Idrætssamvirke), (Derunder Danmarks Idrætsforbund) Danske Gymnastik – og Idrætsforeninger (DGI) samt Virksund Lystbådehavn

Formål.

§ 2, stk. 1: Klubbens formål er:

  1. at forestå driften af Virksund Havkajakklub
  2. at sikre, at klubbens medlemmer kan udøve havkajakroning under de bedst mulige forhold, samt at fremme samarbejdet med øvrige foreninger på havnen
  3. at sikre, at medlemmerne får det nødvendige kendskab til sikkerhedsreglerne for kajakroning
  4. at fremme interessen for havkajakroning ,samt skabe grundlag for sociale relationer, og et trygt samvær mellem generationerne

Medlemmer.

§ 3, stk. 1: Som aktivt medlem kan optages alle , og som har lyst og vilje til at efterleve foreningens formål.

 For medlemmer under 18 år kræves forældres eller værges skriftlige samtykke.

§ 3, stk. 2: Som passivt medlem kan optages alle. Passive medlemmer har ikke ret til at deltage i roning, men kan deltage i alle øvrige aktiviteter.

§ 3, stk. 3: Som æresmedlem kan efter bestyrelsens indstilling til generalforsamlingen optages personer, der på særlig vis har støttet eller vist interesse for klubben.

§ 3, stk. 4: Af aktive medlemmer kræves svømmefærdigheder samt i øvrigt at være fortrolig med ophold i vand iht. gældende reglement

Kontingent og indmeldelsesgebyr

§ 4, stk. 1: Kontingent og indmeldelsesgebyr for medlemmer af klubben fastsættes årligt på generalforsamlingen

Medlemskabet er først gyldigt når både indmeldelsesgebyr og første års kontingent er indbetalt.

Medlemskab er bindende i et år gældende fra generalforsamlingsdatoen

Indmeldelsesgebyr kan ikke forlanges tilbagebetalt ved ophør af medlemskab

§ 4, stk. 2: Der kan gives rabat for flere medlemmer fra samme husstand. Rabatten fastsættes af bestyrelsen.

§ 4, stk. 3: Betalingstermin for aktive og passive medlemmer fastsættes af bestyrelsen.

Udmeldelse.

§ 5, stk. 1: Udmeldelse skal ske skriftligt pr. brev eller mail til kassereren.

§ 5, stk. 2: Udmeldelse træder i kraft fra næste kontingentbetaling

Kontingent-restance.

§ 6, stk. 1: Hvis et medlem trods kassererens skriftlige påmindelse har undladt at betale kontingent, udelukkes medlemmet af klubben og kan først optages igen, når det skyldige beløb er indbetalt

§ 6, stk. 2: Bestyrelsen kan formene medlemmer, der skylder i kontingent, adgang til bådene.

Eksklusion.

§ 7, stk. 1: Bestyrelsen kan idømme et medlem karantæne eller foreløbigt ekskludere et medlem, der modarbejder klubbens formål, jf. § 2, eller som overtræder klubbens vedtægt og reglement eller på anden måde udviser adfærd, der krænker klubbens anseelse.

§ 7, stk. 2: En eksklusion skal forelægges på den førstkommende generalforsamling, hvor det foreløbigt ekskluderede medlem har ret til at deltage. Såfremt generalforsamlingen er enig i eksklusionen skal vedkommende straks forlade mødet.

Bestyrelsen.

§ 8, stk. 1: Bestyrelsen består af 5 aktive medlemmer.

§ 8, stk. 2: Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand, en næstformand, en kasserer, en sekretær og 1 medlem, hvis funktion fastsættes af bestyrelsen. Dog kan formand og kasserer ikke være samme person. De faste bestyrelsesposter skal besættes senest en måned efter generalforsamlingen og bekendtgøres ved opslag i klubben eller på hjemmesiden.

§ 8, stk. 3: Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen

Valgperioden er 2 år med mulighed for genvalg.

I ulige år afgår 3 medlemmer og i lige år afgår 2 medlemmer.

§ 8, stk. 4: Hvis en bestyrelsesplads bliver ledig i valgperioden, kan bestyrelsen supplere sig med en suppleant, der indtræder i bestyrelsen med samme rettigheder som de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Suppleringen gælder indtil den førstkommende generalforsamling. 

§ 8, stk. 5: Det påhviler bestyrelsen at forestå klubbens daglige drift og lede den på forsvarlig måde

§ 8, stk. 6: Bestyrelsen udfærdiger reglementer og ordensbestemmelser for benyttelse af klubbens materiel, inventar og lokaliteter, herunder sikkerhedsbestemmelser for deltagelse i de forskellige former for aktiviteter som klubben udbyder 

§ 8; stk. 7: Bestyrelsen sørger for at love og andre bestemmelser overholdes, samt for den almindelige orden.

Bestyrelsesmøder.

§ 9, stk. 1: Bestyrelsesmøder indkaldes af formanden eller på forlangende af mindst 3 af de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Indkaldelse sker med et varsel på mindst 5 dage.

 

§ 9, stk. 2: Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer er mødt.  

§ 9, stk. 3: Ved afstemning i bestyrelsen kræves simpelt flertal af de afgivne stemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§ 9, stk. 4: På forlangende kan evt. afstemning ske skriftligt.

Udvalg:

§ 10, stk. 1: Bestyrelsen kan nedsætte diverse udvalg som bestyrelsen finder relevant til at opfylde klubbens formål 

§ 10, stk. 2: Et udvalg konstituerer sig selv med formand og evt. sekretær og refererer til bestyrelsen 

Generalforsamling

§ 11, stk. 1: Generalforsamling er klubbens højeste myndighed. Klubbens ordinære generalforsamling afholdes hvert år i marts måned. 

§ 11, stk. 2: Generalforsamlingen indkaldes skriftligt via mail eller almindelig post med 14 dages varsel til samtlige medlemmer med angivelse af tid, sted og dagsorden, herunder bestyrelsens forslag

§ 11, stk. 3: Øvrige forslag, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. 

§ 11, stk. 4: Generalforsamlingen skal afvikles efter følgende dagsorden: 

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Evt. udvalgsberetninger

4. Indkomne forslag fra bestyrelse eller medlemmer

5. Kassereren aflægger regnskab

6. Fastsættelse af kontingent og indmeldelsesgebyr

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer, herunder valg af 2 suppleanter

8. Valg af revisor plus suppleant

9. Eventuelt 

§ 11, stk. 5: Alle aktive medlemmer har stemmeret. Enhver stemme skal afgives personligt. Fremsætter et medlem ønske om skriftlig afstemning, skal dette efterkommes. 

§ 11, stk. 6:Passive medlemmer kan deltage i generalforsamlingen, men uden stemmeret

§ 11, stk. 7: Den ordinære generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer 

§ 11, stk. 8: Alle beslutninger bortset fra vedtægtsændringer samt køb og salg af fast ejendom afgøres ved afstemning med simpelt flertal. Er der stemmelighed, er formandens stemme afgørende. 

§ 11, stk. 9: Ændring af vedtægterne kræver, at mindst 2/3 af de fremmødte stemmer herfor. 

§ 11, stk.10: Køb, salg og belåningaf fast ejendom kræver, at mindst 1/3 af klubbens medlemmer er fremmødt og at mindst 2/3 af de fremmødte stemmer herfor. 

§ 11, stk. 11: Opnås ikke beslutningsdygtighed i de i § 11, stk. 9 og 10 omhandlede tilfælde, kan det ved simpelt flertal besluttes at indkalde til en ny generalforsamling vedr. dette . Generalforsamlingen er da beslutningsdygtig uanset fremmøde. Det kræves dog, at mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for. 

 

Ekstraordinær generalforsamling.

§ 12, stk. 1: Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når flertallet af bestyrelsen finder det fornødent eller når mindst 15 aktive medlemmer skriftligt overfor formanden fremsætter begæring herom. 

§ 12, stk. 2: Begæringen skal indeholde en angivelse af de punkter, som ønskes drøftet på den ekstraordinære generalforsamling. 

§ 12, stk. 3: Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter modtagelse af begæringen. 

§ 12, stk. 4: Indkaldelsen sker i overensstemmelse med § 11. 

Regnskab.

§ 13, stk. 1: Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december. 

§ 13, stk. 2: Regnskabet revideres og underskrives af den valgte revisor med eventuelle bemærkninger.

 § 13, stk. 3: Regnskabet underskrives tillige af alle stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

Klubbens ophør.

§ 14, stk. 1: Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun træffes på en ekstraordinær generalforsamling

§ 14, stk. 2: Indkaldelse sker i overensstemmelse med § 12.

§ 14, stk. 3: Beslutning om klubbens opløsning kræver mindst 5/6 af de afgivne stemmer. Generalforsamlingen er kun beslutningsdygtig, når mindst 2/3 af de aktive medlemmer er til stede.

§ 14 stk. 4:Vedtages klubbens ophør, vælger generalforsamlingen en komite på 5 medlemmer til afvikling af klubbens aktiver og passiver. Et eventuelt overskud tilfalder Virksund Lystbådehavn til fremme af friluftsaktiviteter

 

Tegningsregler:

§ 15, stk 1 :  Foreningens formand i samarbejde med foreningens kasserer tegner foreningen:

§ 16. stk. 1: Datering

Således vedtaget på generalforsamlingen den 07. marts 2011 med øjeblikkelig ikrafttræden

 

 

 

Formand:                                                                                             Dirigent: